Nu går jorden under igen

Det evigt tilbagevendende fænomen om frygten for jordens undergang er, som det også fremgår af de foregående artikler, blevet moderne igen. Denne artikel ser nærmere på nogle af de mest fremtrædende bud på, hvordan det vil ske.

Siden verdens skabelse har spekulationerne om, hvornår det hele er forbi, været i gang. Det hører med til at være menneske at forholde sig til sin afslutning. Alt, hvad der kan måles og vejes, har en begyndelse og en slutning. Da menneskets forhold til livet, i modsætning til alle andre levende væseners, er værdiladet, giver dette naturligvis anledning til spekulationer. Hver dag kan vi mennesker føle os truet af risikoen for at skulle dø! Og vi ved med sikkerhed, at vi en dag skal dø - om ikke andet, så af alderdom!

Vi ved, at jorden ligesom alt levende er en forgængelig størrelse. Vi ved, at den har en levetid, ligesom vi selv har det. Derfor har spekulationerne om, hvornår det er forbi, naturligvis altid optaget mennesker, både videnskabeligt og religiøst.
   Vi vil gerne vide besked både om vort eget lille liv og om den verden, vi er sat i; hvornår det eventuelt er slut, og hvordan vi kan udsætte det så længe som muligt.

Videnskabsfolk arbejder ud fra et videnskabeligt syn på tilværelsen – dermed selvsagt også i spørgsmålet om jorden og dens levetid. I de offentlige, seriøse debatter, som vi gerne forholder os til, taler vi med om, hvordan vi kan arbejde på at forbedre og dermed forlænge den menneskelige fysiks levetid. Ligeledes forholder vi os til, hvordan vi kan hindre global opvarmning og forurening, så jordens bæreevne ikke brister i nær fremtid. Klimatopmødet i december har, på trods af det lidt sølle resultat, givet en større fællesskabsfølelse. Sætningen: „What can we do to protect our Planet?“ er en meget citeret sætning fra USA’s præsident, Barak Obama. Det er noget, der berører os alle, og det giver blod på tanden til at arbejde for sagen!

På det personlige plan er der imidlertid andre elementer på spil, nemlig den eksistentielle angst, der melder sig, fordi vi netop har et værdiladet forhold til det at være til. Og det er oplevelsen af denne værdi, der er en af forudsætningerne for, at de fleste mennesker bevidst eller ubevidst forholder sig religiøst til tilværelsen. Ca. 70 % i Vesten siger, at de bevidst på den ene eller anden måde forholder sig religiøst til tilværelsen (1). Det betyder følgelig, at tanken om jordens endeligt også indeholder en form for religiøs dimension for rigtig mange mennesker, inklusive dem, der ellers ikke praktiserer nogen form for tro.

Derfor kan spådomme om jordens undergang nå en rigtig bred del af befolkningerne, også i vores del af verden. Og der har været rigtig mange af dem op igennem tiden.

Flere religiøse grupper i dag baserer deres fællesskab på tanken om snarlig undergang (2). Også i kristendommen har undergangstanken nogle steder større eller mindre vægt. I kristendommen venter vi på Kristi genkomst, hvor han vil samle alle sine, og herefter kommer jordens endeligt. Men her er det en meget vigtig pointe, at vi „ikke kender dagen eller timen“ og heller ikke kender „hvordan“. Der har været mange forskellige forsøg på at klarlægge, hvornår og hvordan, men Bibelen selv giver os ikke noget brugbart svar herpå. Flere kristne sekter, andre religiøse grupper og mennesker med hang til spænding har dog alligevel sat datoer på i tidens løb. Ingen af dem har som bekendt holdt stik, men det forhindrer ikke nye datoer i at opstå. Og den seneste er så 21. december 2012, fordi mayaernes kalender slutter her.
Selvom alle, der forsker i religion, er enige om, at det intet har med forudsigelse af jordens undergang at gøre, så er der ikke desto mindre megen blæst omkring dette årstal, som synes at vinde ind alle mulige steder. Og med de to kommercielle action film I am a Legend fra 2007 og 2012 fra efteråret 2009 bliver der skubbet godt til ideerne, særligt blandt unge.
Flere hjemmesider kæder Maya-kalenderens udløb sammen med forudsigelser om jordens undergang, som Nostradamus (3), hopi-indianere m.fl. (4) gjorde, ligesom meteornedslag, den mystiske Nibiru eller Planet X, sorte huller, mulige polskift og de mange klimaforandringer gør deres til at skubbe til ideerne.

Meteornedslag

Store meteornedslag er et af de mest populære dommedagsscenarier blandt dem, der tror på, at jorden går under, når Maya-kalenderens sidste dag indtræffer. Søren Brandt, som er forsker på DTU (5), siger, at faren for, at en kilometer bred meteor med en fart på 30 kilometer per sekund slår ned, selvfølgelig er en reel trussel mod menneskeheden, men sandsynligheden er dog meget lille. Den sidste store klods, der ramte jorden, var for 65 millioner år siden, da dinosaurerne forsvandt. Meteorer med retning mod jorden er i øvrigt noget, som han forventer, at astronomien fremover vil investere i at holde øje med og om muligt destruere, inden de rammer jorden. Men i astronomernes kikkerter er der intet, der tyder på, at en stor klods rammer jorden inden for de nærmeste år.

Nibiru og Planet X

En anden populær dommedagsteori er opstået ud fra påstande om, at den opdigtede planet Nibiru ifølge gammel mesopotamisk religion ville ramme jorden efter 3600 år. Nibiru er et navn i gammel babylonisk astrologi, og den har en lille rolle i forbindelse med skabelsesberetningen Enuma Elish, hvor Guden Marduk stifter bekendtskab med den. Nibiru har således sin oprindelse i et mytisk univers.

På den okkult/nyreligiøse hjemmeside zetatalk.com kunne man bl.a. læse, at jorden var i fare pga. planeten Nibiru eller Planet X, og det ville ske i 2003. Da intet skete, flyttedes datoen så til 2012 pga. Maya-kalenderens ophør. Og nu er samme hjemmeside, som baserer sig på, at menneskeheden lever i såkaldt „milleniumfor-nægtelse“ (vi vil ikke anerkende de mange tydelige tegn omkring os på, hvad der er ved at ske), ganske optaget af mange andre tegn, der tyder i retning af en katastrofe i år 2012 (6).

NASA kalder ideen om Nibiru for det, den var oprindeligt, nemlig en mytisk størrelse. Et meget kendt teleskopisk billede på greatdreams.com viser to billeder af en stor gassky i det ydre solsystem, og det er ikke Nibiru, som nogle hævder, men en gassky omkring stjernen V838 Mon (7), som kan ses andet steds på Wikipedia med Hubble fotos (8). Hvad angår „Planet X“, så bruges denne betegnelse, hver gang astrofysikken opdager et nyt uidentificeret objekt i atmosfæren. Når man har anerkendt objektet som reelt eksisterende, får det et navn. Indtil den i nyere tid opdagede planet Eris blev identificeret, kaldtes den af samme grund for Planet X. (9)

Sorte huller

Heller ikke ideen om, at vi bliver slugt af et sort hul, holder ifølge NASA eller Niels Bohr Instituttet stik. Ideen er opstået, fordi en del hjemmesider påstår, at jorden og solen står på linje med det sorte hul Sagittarius A* i december 2012 og derfor vil blive opslugt af dette enorme sorte hul. Men det sker i december hvert år (10) uden negative konsekvenser. Så hvorfor skulle det være anderledes i 2012?

Fra Niels Bohr Instituttet skriver man, at hvis der havde været et stort sort hul i omegnen af solen, ville astronomerne let kunne observere det, idet der kommer stråling, når masser (partikler, sten osv.) falder ind imod hullet. Desuden ville hullets tyngdekraft normalt let kunne observeres på banerne af himmellegemer. Det er ikke tilfældet. Der er ikke noget sort hul, vi kan støde ind i om 3-4 år, og sikkert rigtig mange år fremover. Tværtimod er de sorte huller, man mener at have fundet, ret langt væk. (11)

Soludbrud

Andre spekulerer i konsekvenserne af et gigantisk soludbrud i år 2012, men også denne dommedagstanke skydes i sænk af rumforskeren fra DTU. Solaktiviteten svinger i 11-års-intervaller, og det næste højdepunkt forventes først i år 2013 eller 2014. Ved soludbrud eller solpletmaksimum, som det også kaldes, kan der dog forekomme flere magnetiske storme end normalt (12). Atmosfæren beskytter liv på jorden mod de ladede partikler, som solen udsender, og et moderat stort udbrud vil kun påvirke elforsyningen, radiokommunikationen, satellitter og astronauter uden for jordens atmosfære, men ikke være nogen trussel for menneskeheden. Søren Brandt fra DTU vurderer, at man skal se på en tidsperiode på op til 1.000 millioner år, før der er væsentlig risiko for et udbrud på solen, der er stort nok til, at det kan få biologiske konsekvenser på jorden. 

Magnetisk polskifte

Og så er der talen om det magnetiske polskifte (13), som vil forårsage enorme naturkatastrofer. Der vil komme massive tsunamier og kæmpe jordskælv, og efter 2012 vil hver eneste bygning, hver eneste menneskelig ting – alt – være væk. Men hverken Niels Bohr Instituttet eller NASA kan bekræfte dette. David Morrison siger på NASAs hjemmeside, at det er en umulighed, at jorden pludselig skulle rotere 180 grader. Det sker over meget lang tid. 
   På Niels Bohr Instituttets hjemmeside kan man læse følgende:“ Der har været mange magnetiske polskifter igennem jordens historie. De har skiftet mere end 100 gange, som vi kan spore i undergrunden. Det kan man se ved at undersøge klipper med jernindhold, hvor man kan se, i hvilken retning jordfeltet har været, på det tidspunkt da klipperne blev dannet. Der dannes hele tiden nye klipper f.eks. omkring vulkaner. Men det er ikke sket, medens vi mennesker har været på et højt teknisk stade, sidst for 3/4 million år siden, så vi har kunnet se, hvilke konsekvenser det har.“
   Ikke desto mindre hævdes dette af flere bl.a. forfatteren Patrick Geryl, som har oprettet flere af de såkaldte „survival groups“, som har til opgave at overleve disse katastrofer (14).

Jordens undergang afblæst i denne omgang

Spekulationerne omkring jordens snarlige undergang har således intet videnskabeligt belæg. Men det kan heller ikke undre, da det som sagt hører til på helt andet plan, nemlig det religiøse. Og derfor vil der, når nuværende religiøse teorier ikke holder stik, atter opstå nye, indtil den dag det virkelig er forbi. For det er sikkert. En dag er det slut. Vi ved bare ikke hvornår! Men som senior astronaut David Morrison fra NASA skriver, så håber han, at den menneskelige evne til at skelne fiktion og trang til spænding fra fakta ikke er på retur.  Men det er naturligvis altid spændende at lade sig rive lidt med, når et hysteri opstår.

Noter:

1 Kentauernet.dk med henvisning til KD undersøgelser.
2 F.eks. Jehovas vidner, The Lord of Right-
eousness og True Russian Orthodox Church
3 Les Prophéties de M. Michel Nostrada-mus 1568.
4 Se f.eks. http://avisen.dk/der-er-fire-aar-til-verdens-undergang_451.aspx
5 Ifølge Videnskab.dk
6 Se http://.zetatalk.com
7 http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/1/1a/NASA_V838Mono cerotis_320.jpg
8 Der er mange artikler og meninger om Ni-
biru på www.greatdreams.com.nasa
9 http://www.nasa.gov/
10http://www.nbi.ku.dk/almanakken/danmark/2009/december/23dec/
11 http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/astrofysik/livets_mulige_undergang/
12 Fjordnorge.dk og www.nasa.gov/
13 Jordens magnetiske poler bytter plads (magnetisk reversering eller polskifte) med et tidsmæssigt interval på nogle hundrede tusinde år. Sidst det skete var for 720.000 år siden, hvilket dog er en forholdsvis lang periode set i forhold til dem, der indtraf tidligere, og som ofte har ligget på intervaller på cirka 200.000 år. Wikipedia: jordens magnetfelt.
14 http://www.world-mysteries.com/newgw/gw_pgeryl1.htm eller www.howtosurvive-2012.com