Ikke-kristne opfattelser af døden

De nye religiøse bevægelser har, lige som kristendommen, også svar på spørgsmål om døden. Den kan ses som en afslutning, en begyndelse eller begge dele. Svarene er mange.

Jehovas Vidner

Døden ifølge Jehovas Vidner opfattes som en indgang til paradis, hvor de retfærdige skal leve lykkeligt for evigt. I paradiset vil døden, synden og alle sygdomme være væk, da Jesus har betalt menneskenes gæld.

Når mennesket dør, bliver det til støv og holder dermed op med at eksistere. Det er som en flamme der pustes ud, og det ophører med at eksistere. Mennesket, der ikke har en udødelig sjæl eller ånd, vil "sove" indtil dommens dag, hvor det skal træde frem for Jehova. De retfærdige skal gå ind til evigt liv, mens de uretfærdige vil blive til støv, og dermed for evigt blive tilintetgjort.

Ifølge Jehovas Vidner er døden kommet ind i verden ved Adam og Evas syndefald. Jehova ønskede oprindeligt ikke, at mennesket skulle dø, men en dødbringende arvelig sygdom kom ind i verden pga. de første menneskers ulydighed. Dette førte til, at mennesket tabte sit evige liv.
   Døden er således et afgørende tab for mennesket i forbindelse med syndefaldet. Jesu død anses som en dækkende løsesum for dette tab. Ikke fordi Jesus var guddommelig, men fordi han levede et fuldkomment liv, ligesom den første Adam gjorde det. Derfor mener man, at han ved sin død kan tilbagekøbe det tabte - et evigt liv i paradis på jorden – og jorden skal forstås bogstaveligt. Ganske vist vil 144.000 udvalgte få en himmelsk opstandelse og leve en himmelsk tilværelse. Men resten af de retfærdige – og her taler vi i al hovedsag om dem, der har sluttet sig til Jehovas Vidner – vil komme til at leve evigt på denne jord, som efter det store slag ved Harmagedon er renset for al synd, sygdom og ondskab.

I en traditionel kristen forståelse står mennesket ikke bare med et tab. Mennesket står skyldigt over for Gud. Men det er samtidigt købt fri fra dets synder - dets overtrædelser af Guds lov - lovens dom og forbandelse. Og det er købt fri til, med syndernes forladelse, at være Guds børn og have fællesskab med Ham. Løsesummen var, at Jesus – som Guds enbårne og enestående søn - stillede sig selv ind under Guds lov og blev en forbandelse for menneskets skyld. Mennesket købes ikke bare fri til et evigt liv via en dækkende løsesum stammende fra et syndfrit liv.

Scientology

Ifølge Scientology er mennesket sammensat af krop, sind og ånd. Kroppen er dets fysiske legeme her på jorden. Sindet er et slags hukommelsesarkiv, hvor alle oplevelser og erfaringer fra dets nuværende og tidligere liv gemmes. Ånden er udødelig og kaldes Thetanen.

Det er kun den fysiske krop, der dør; Thetanen og sindet fortsætter med at reinkarnere. Da Thetanen er udødelig, er de negative oplevelser (betegnelsen er engrammer, og de svarer til den hinduistiske karma), som er lagret i sindet, ikke kun oplevelser fra dette liv. Thetanen har nemlig ophobet en stor mængde af inkarnationer, og oplevelser fra disse lagres alle i sindet i et såkaldt "tidsspor", som går mange milliarder år tilbage.

Thetanen er fanget i den fysiske krop og har her glemt sin oprindelige frihed. Scientologys formål er at lære Thetanen at huske sin oprindelse, så den dermed igen kan opnå fuld frihed og kontrol. Engrammerne skal udrenses, så mennesket kan blive "clear". Først når det er clear, kan det begynde på den egentlige uddannelse - de såkaldte OT-kurser.

I traditionel kristendom findes hverken Thetaner eller engrammer. Og hvis engrammer så blot var et andet ord for synd, ville mennesket ikke være i stand til at fjerne dem uden Guds indgriben.

Denne lære stammer fra Scientologys stifter L. Ron Hubbard (1911-1986) og har intet med kristendom at gøre. Ifølge Scientology er Jesus klassificeret til at ligge lige over niveauet "clear", og lige under niveauerne OT.

Mormonerne

Opfattelsen af døden og det, der sker efter den, er, ifølge mormonerne, at alle mennesker ved den store opstandelse, ved Jesu endelige tilsynekomst, vil blive forenet med deres fysiske legeme.

I perioden, fra hvor mennesket dør, og til det atter genopstår på den store opstandelsesdag, befinder det sig i en åndeverden. Mormoner forestiller sig, at denne verden er delt i to dele - et åndeligt paradis og et åndeligt fængsel. I paradiset hviler de troende sig indtil dommedag, i det åndelige fængsel sidder de uvidende og ulydige - som dog stadig har en mulighed for at lade sig omvende. Med denne åndeverden er der ifølge mormonerne tale om henholdsvis en "ventesal" og en "læreplads".

Efter dommens dag sker den store udskillelse ifølge mormonerne. De værste syndere sendes til det såkaldt "yderste mørke". De, der kommer derhen, er fx dem, der har bespottet Helligånden. De næstværste, løgnerne, de troldkyndige, sexmisbrugerne og lign., sendes til det "underjordiske rige". De, der har været lunkne og halvhjertede i deres liv, men dog trods alt gode og anstændige mennesker, sendes til det "jordiske rige”. De, der derimod har troet på Jesus og levet efter hans bud, sendes til det "himmelske rige". Der er således tale om hele fire steder, hvor menneskeheden placeres efter dommens dag. Men kun de tre sidste har grader af "herlighed". Mormonerne forestiller sig, at de retfærdige vil blive til guder i det himmelske rige, hvis de er blevet beseglet til deres ægtefæller "for tid og evighed" i templet. De, der ikke er blevet beseglet til en ægtefælle, vil vedblive at være singler og vil opnå en mindre grad af "herlighed". De vil i stedet blive engle. 

Denne lære om døden, og hvad der sker efter denne, stammer hovedsageligt fra Mormonkirkens stifter og profet Joseph Smiths (1805-1844) visioner og åbenbaringer. Disse har resulteret i alternative bibelfortolkninger, som adskiller sig radikalt fra klassisk kristendom. 1. Kor. 15,40 bruges til at forklare de "tre riger": Der findes både himmelske legemer og jordiske legemer; men de himmelske har én slags glans, de jordiske en anden. Og Salme 82,6 skal vise, at mennesket selv skal blive som Gud: Jeg har sagt: I er guder, I er alle sønner af den Højeste.

Teosofi v. Søren Hauge

En af front-personerne inden for teosofien i Danmark er cand. mag. og teosof Søren Hauge. Han har i utallige foredrag og bøger beskæftiget sig med forestillingerne om døden og det, der sker herefter. Han er fortaler for reinkarnationstanken.

Han mener, at menneskets inderste guddommelige kerne reinkarnerer sig i en evig proces. Mennesket har ét liv - nemlig det evige - men mange inkarnationer. Den kerne, der genfødes, kaldes sjælen og er udødelig, den er en "flig af Gud", som Søren Hauge siger, men den kan forandre sig igennem de gentagne reinkarnationer.

Reinkarnationen forstår han kort sagt som sjælens pulserende åndedræt, en fortsat skiften mellem indadvendt opladning (tiden mellem inkarnationerne) og udadvendt aktivitet (tiden, hvor den er inkarneret). Når den er udadvendt, er den skabende og formgivende og får flere og flere erfaringer. Når den er indadvendt, indarbejder den sine erfaringer til permanente kvaliteter. Der sker således en gradvis stigende udvikling af den åndelige bevidsthed gennem inkarnationerne. Den "sjælelige individualitet" vil vokse i visdom, kærlighed, offervilje, erkendelse og klarhed, forklarer Søren Hauge. Gud har skabt universet, fordi det hører til guddommeligheden at ville udtrykke sig. Dette udtryk får aldrig ende.

Teosofiens forestillinger om døden og det, der sker efter den, er ikke kristendom. Det er en vestliggjort version af østlige forestillinger. Intuitioner og spirituelle oplevelser er nogle af baggrundene for denne lære om døden.

Hare Krishna

En anden gruppe, der også har forestillinger om reinkarnation, er Hare Krishna. Disse forestillinger er imidlertid noget anderledes end i teosofien, da Hare Krishna stadig ligger relativt tæt på sit udgangspunkt: hinduismen. Tilhængerne af Hare Krishna forestiller sig, at menneskets sjæl har taget bolig i kroppen efter et fald i den åndelige verden.

Ved døden forgår kroppen, mens sjælen reinkarnerer. Det er naturligvis også kun sjælen, der senere frelses. Som i hinduismen er forestillingen, at alle mennesker er underkastet loven om karma og derfor også bærer følgerne af deres handlinger. Den eneste undtagelse fra karma-loven kan tilvejebringes ved at blive Krishna-discipel. Hvis dette sker, vil Krishna nulstille ens karma.

Målet for en Krishna-discipel er at vende tilbage til udgangspunktet - det guddommelige. Vejen hertil er at hengive sig til Krishna og leve efter alle hans regler og således opnå krishna-bevidsthed. På denne måde kan døden og lidelsen overvindes.

Baha'i Samfundet

En gruppe, der også findes i Danmark, er Baha'i-samfundet. Det er en monoteistisk religion, der er grundlagt af Bahá'u'llah i det 19. århundrede i Persien (nu Iran). Den lægger vægt på menneskehedens spirituelle enhed. Grundtanken i Baha'i er, at den almægtige og ophøjede Gud på bestemte tidspunkter i historien åbenbarer sig for forskellige religionsstiftere, så som Buddha, Jesus og Muhammed, for at vejlede menneskeheden i dens åndelige udvikling. Disse religionsstiftere forstås som manifestationer af Gud, der opfattes som barmhjertig, kærlig og retfærdig.

Tilhængerne af Baha'i-religionen tror på sjælens udødelighed. Den fysiske død er ikke enden på al form for liv. Sjælen, det guddommeliges refleksion, fortsætter nemlig med at eksistere efter døden, men nu befriet fra sit fysiske legeme. Det fysiske legeme forstås derimod som sjælens tempel. I Baha'i-religionens hellige skrifter kan man læse, at kroppen forstås som et "bur" og sjælen som en "fugl". Når "buret" nedbrydes, kan fuglen flyve uskadt bort og ud i frihed. Bahá'u'lláh kaldte døden for "en budbringer af glæde". Han sagde, at smerte, lidelse og sorg var resultater af fysiske begivenheder, og at de derfor ikke fandtes i åndens rige.

Baha'ier tror, at efter døden vil en person opnå lykke i forhold til, hvor tæt det er kommet på Gud. De har således intet begreb om himmel og helvede i fysisk forstand. De anser snarere himmel og helvede for vilkår for henholdsvis nærhed og afstand til Gud. Baha'ier mener, at de mennesker, der har levet et godt liv og har været åndeligt bevidste, vil blive skænket en lys tilværelse i livet efter døden.

Baha'i-samfundet forstår sig selv som meget tolerant over for andre religioner. Men som følge af deres lære må de hævde, at kirken ikke ved, hvad sand kristendom er. Dette forstår kun baha'ier. For kun de kan se tingene i deres rette sammenhæng. Og her er Jesus kun en ud af mange profeter.

Rudolph Steiner og Antroposofien

Steiner så mennesket som en enhed bestående af et fysisk, et æterisk, et astralt og et åndeligt legeme. Det sidstnævnte legeme var menneskets væsenskerne, og det var det, der var i centrum ved livets afslutning.
   I menneskehedens tidlige udviklingsstadier havde mennesket en intuitiv opfattelse af virkeligheden samt en clairvoyant forståelse for den åndelige realitet. Imidlertid udviklede menneskeheden efterhånden en voksende afhængighed af sine intellektuelle egenskaber og opnåede derved at tabe sine intuitive og clairvoyante evner. For at kunne fortsætte sin åndelige udvikling skulle nye egenskaber derfor udvikles – egenskaber, som kombinerede klarheden af den intellektuelle tænkning og den kreative fantasi. Dette, hævder Steiner-tilhængere, sker gradvist igennem mange inkarnationer. Målet er at forbinde det åndelige i mennesket med det åndelige i verdensaltet.

Når døden indtræffer, efterlades det fysiske, det æteriske og det astrale legeme, hvorefter ånden vender tilbage til den guddommelige verden. Efter et stykke tid vender den tilbage til jorden i en ny fysisk krop. I den tid, individet er i den guddommelige verden, bestemmer dets karma, hvordan det skal inkarneres for på bedst mulig måde at kunne fortsætte sin udvikling: valget af forældre, den fysiske krop, psykiske og fysiske disponeringer og egenskaber. Denne udvikling vil fortsætte, indtil mennesket har opnået højere bevidsthed og en virkeliggørelse af sin guddommelige natur. Herefter vil det hvile i det guddommelige.

Rudolph Steiner havde gentagne okkulte erfaringer og praktiserede bl.a. meditation som en vej til de højere sandheder. Han udviklede med tiden en Christosophie, der var en mystisk tolkning af den kristne tro. Steiner var af den opfattelse, at hans nye esoteriske kristne tro skulle afløse den kirkelige kristendom.