”Religiøs radikalisering” – hvad er problemet?Hvad betyder radikalisering blandt religiøst aktive unge muslimer i Århus, og ligner deres miljø det kultiske miljø blandt nyreligiøse i 70’erne? Det taler Jens Linderoth med lektor, ph.d. Lene Kühle om.
Jens: Lene, du har for nylig sammen med adjunkt Lasse Lindekilde skrevet en rapport om radikalisering blandt unge muslimer – hvad fik dig til det? Lene: Jeg blev kontaktet af lederen af Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser (C.I.R.), Mehdi Mozaffari, som havde læst min bog Moskeer i Danmark. Han havde brug for en, der kunne lave noget erfaringsbaseret arbejde i forhold til muslimer i Danmark. Forskningsmæssigt er Medhi og jeg temmelig uenige, men jeg gik ind på det, fordi han slog fast, at det var et tværfagligt projekt med plads til uenighed. Jens: Hvordan har du oplevet, at diskussionen om radikalisering er vokset frem i samfundet? Lene: Omkring 2005, efter bombeangrebet i London og angrebet i Madrid, mente man, at her var et problem, som man skulle forholde sig til. Radikalisering handlede primært om terrorisme i 2005. Man ønskede at forstå, hvorfor tilsyneladende velintegrerede muslimer pludselig kunne blive terrorister. Man forestillede sig, at de måtte have gennemgået en udvikling. Siden er begrebet blevet bredt ud. Når man i dag taler om radikalisering i regeringens handlingsplan, så er terrorisme faktisk en meget lille del af det. Det handler mere om at have udemokratiske og totalitære holdninger, og om, at man accepterer brugen af antidemokratiske midler. Jens: Det lyder, som om politikere og medier har brugt begrebet i forbindelse med disse tragedier, og at det så ad den vej er kommet ind i forskningen? Lene: Sådan ser jeg det også. Som forsker kan man prøve at gå bag om og finde ud af, hvad man egentlig mener med radikalisering. Noget af det, Lasse Lindekilde og jeg gør i vores rapport, er at vise, at begrebet er meget upræcist. Man taler om antidemokratisk og udemokratisk, men hvad betyder det? Er folk, som ikke stemmer ved valg, automatisk radikaliserede? Vi har jo i Danmark nogle grupper, der ikke deltager i demokratiet. I radikaliseringssnakken har det været, som om man nu skulle ud og finde dem og gøre noget ved det. Jeg tror, at det ville være bedre at sige, at der er nogle folk, som vi ikke kan gøre noget ved. Der er en overdreven tro på, at man kan forhindre de her holdninger. I stedet skulle man sætte ambitionsniveauet lidt mere realistisk. Vi bør kunne forhindre terrorangreb, og så må vi ellers fra statens side finde en måde at leve med grupper, som er umulige – som ikke går ind for demokrati og ikke lever efter de almindelige spilleregler. ASK-miljøetJens: Hvad er det for et miljø, I beskriver i jeres rapport? Lene: Det er et ungdomsmiljø i Århus. Et vækkelsesmiljø, tror jeg også, vi kalder det. Der har været en vækkelse i den muslimske verden og blandt muslimer i Europa i de sidste 20 år med lidt skiftende intensitet. Vi har kigget på et vækkelsesmiljø, hvor mange af dem, der er en del af miljøet, måske nok er født som muslimer, men ikke har været særlig praktiserende og ikke er særlig religiøst opdraget. På et eller andet tidspunkt i teenageårene vender de så tilbage til – eller finder – islam og bliver… vakte. Det konkrete miljø i Århus består primært af muslimer med arabisk eller somalisk baggrund og så af konvertitter. Vi har derfor kaldt det ASK-miljøet. Konvertitterne stikker faktisk ikke så meget ud, for alle i miljøet har en slags omvendelseserfaring til fælles. Jens: Når unge danskere konverterer til islam, så er det altså ofte i dette miljø, at de vil finde sig til rette? Lene: Det er det aktive miljø, der er i Århus. Medmindre man er tyrker eller har tyrkisk baggrund, så vil det være der, man kommer. Grænserne i forhold til de somaliske og arabiske traditionelle miljøer er lidt flydende. Det er et vækkelsesmiljø, der også har stor relation til de mere etniske miljøer. Jens: Men vækkelse er vel ikke nødvendigvis lig med radikalisering i negativ forstand? Vakt euroislam kan vel også somme tider understøtte muslimers interesse for demokrati? Lene: Det er en af pointerne i rapporten. ASK-miljøet er ikke stærkt sammentømret med fastlagte synspunkter. Det er meget flydende og folk skifter rundt. Folk, der ud fra regeringens eller PETs definition er radikaliserede, vekselvirker med nogen, der ikke er. Jeg vil ikke sige, at det er et radikalt miljø, for der er forskellige mennesker derinde. Men inden for det miljø findes de holdninger, som ligger bag begrebet ”radikalisering”. Jens: Du bruger i rapporten den engelske sociolog Colin Campbells begreb om et kultisk miljø – ser du en parallel mellem det nyreligiøse miljø, som han beskrev i 70’erne, og så ASK-miljøet? Lene: Først vil jeg sige, at meget af den forskning, der har været om radikalisering har handlet om organisationer. Man har en organisation, der har en dagsorden og nogle regler. Hvis du er med i den her organisation, så tror du på det og det, og så gør du det og det. Men i ASK-miljøet i Århus var der ikke nogen organisationer. Hizb-ut-Tahrir har forsøgt at få fodfæste i Århus, men ikke med særlig stort held. Så der er ikke nogen radikale organisationer.
Men da jeg læste nogle forskellige ting inden for emnet fandt jeg, at Campbell havde den bedste beskrivelse af et miljø, hvor organisationer ikke er vigtige. I 1972 skrev han en artikel, som han blev meget berømt for. Det var en enorm vækstperiode. Der optrådte alle mulige nye religioner, og forskerne kunne slet ikke følge med. Nye grupper opstod og kollapsede igen hele tiden. Fødsel og død af religioner i hurtigt tempo. Det nye dengang – og det meget modkulturelle – var det, vi senere kom til at kende som new age. Campbell lagde vægt på forskelligheden i miljøet. Folk kunne nærmest stå ved siden af hinanden og have fuldstændigt forskellige meninger. Forskningen har senere brugt begrebet om et kultisk miljø til at beskrive andre new age-agtige miljøer. Jens: Men Campbells miljø er jo knyttet til en bestemt religionsdannelse i form af new age, der har nogle bestemte teologier. Der lægges op til, at man skal være i en proces, hvor man selv vælger og blander sine forestillinger, og det gør ikke noget, hvis andre mener noget andet. Så er de bare et andet sted i processen. Der er en dynamik i at tænke religion på den måde, man gør inden for new age, som jeg har svært ved at tro er til stede i et muslimsk miljø? Lene: Campbell mener ikke selv, at det, han taler om, er begrænset til new age. Han siger, at de her ting findes i det modkulturelle miljø, fordi majoritetens kristne tradition har skubbet mystikken m.m. ud. Han har en idé om, at det kultiske miljø fungerer som samfundets ideologiske skraldespand. Det, som majoritetssamfundet skubber væk, skal jo være et sted, og det ryger så hen i det her miljø. Alligevel har du ret i, at jeg strækker begreberne. Men Campbell definerer begrebet om et kultisk miljø ved, at det er modkulturelt og uorganiseret. De to ting tæller i hvert fald også for ASK- miljøet.
Så spørger jeg: ”I hvor høj grad finder vi den tolerante holdning, som Campbell fandt i sit new age kultiske miljø, i det muslimske miljø i Århus?” Og her var der en langt større tolerance og accept af, at folk var forskellige steder i forhold til islam, end jeg havde forestillet mig. Selvfølgelig er det en helt anderledes tolerance end den, der er i Campbells new age miljø. Dér er det en del af ideologien, at man er i gang med en åndelig udvikling. Det er det jo ikke i islam. Der drejer det sig om Guds lov, og Gud har ikke lavet flere forskellige love.
Jeg har ikke diskuteret de ting til bunds med alle mine interview-personer, men der var nogle – jeg husker f.eks. en, der var konverteret til islam – som beskrev islam som et stort et tæppe: ”Vi starter i hver vores ende. Så når vi så langt, vi kan, ved at gøre det så godt, vi kan. Mennesket er begrænset, og Allah er uendelig, og islam er større end mennesket.” Hun legitimerede tolerance og forskelle i miljøet med, at man tog fat, hvor man var, og arbejdede sig længere og længere ind i islam og fik mere og mere med. Nu sad tørklædet rigtigt, men der var stadig lang vej igen. Når hun bad, var det måske 95 % rigtigt. Hun gjorde selvfølgelig sit bedste, men pludselig kommer der måske én og fortæller, at lillefingeren skal sidde på en lidt anden måde… hun følte, at det var en proces, mere end at hun var ved endepunktet. Jeg vil godt understrege, at det var et empirisk spørgsmål, hvor dækkende Campbells ide om et kultisk miljø var, udover de to ting med, at miljøet var modkulturelt og uorganiseret. Jens: Det er jo interessant, hvis din påstand virkelig holder. At et religiøst kultisk miljø er noget, der opstår spontant, når der er nogle lidt rodløse modkulturelle folk eller miljøer, som svæver rundt på kanten af samfundet. Lene: Ja. Og hvordan bliver et sådant miljø så formet af den teologi, der er i det givne miljø? Det er det næste spørgsmål. For det er tydeligt, at der er forskelle. F.eks. adskillelsen mellem mænd og kvinder. De er meget adskilt i ASK-miljøet. MarginaliseringJens: Jeg vil gerne blive hængende lidt ved det med sekter og kulter. Prøver du i virkeligheden ved hjælp af Campbells ideer at modvirke, at radikaliseringsbegrebet bliver dæmoniserende, så mennesker bliver marginaliserede og mistænkeliggjort? Lene: Så noble har mine motiver nok ikke været. Men hvordan undgår man, at det, man har lavet, er med til at marginalisere og mistænkeliggøre? Det er et vigtigt spørgsmål. Jens: Ja, man bør selvfølgelig forholde sig til, hvilke konsekvenser ens videnskab får. På en måde skifter du fra at kigge på konkrete, problematiske grupper eller teologier til at iagttage religiøst søgende muslimer mere generelt. Men i det øjeblik din tale udvides til at handle om et mere diffust miljø, så er der vel stor risiko for, at man mistænkeliggør en stor gruppe, uden at man alligevel bliver klogere på sagen. Alle muslimer, der aktivt er ved at omdefinere deres kulturelt-religiøse identitet, fordi de befinder sig i Danmark, vil vel kunne beskrives som en del af et modkulturelt ny-muslimsk kultisk miljø, der er i risiko for radikalisering? Lene: Det er også noget af det, der har holdt mig lidt søvnløs: Bidrager jeg til at marginalisere nogle grupper? Noget af det, der lød i mange af mine interviews, var netop: ”I kalder os terrorister, I kalder os fundamentalister, I kalder os ekstremister, I kalder os…” Og jo mindre radikaliserede folk var, jo mere bekymrede var de for at blive kaldt det. Hvis man er meget radikal, så er man faktisk ligeglad med, at man bliver kaldt det. Men en af vore pointer er netop, at der er masser af folk i det her miljø, som ikke på nogen måder er radikaliserede.
Beskrivelsen af et kultisk miljø er et svagt koncept i forhold til f.eks. at hjælpe PET med at udpege, hvem de skal holde øje med. Den siger ikke: ”Her er de”. Det vil jeg rigtig gerne understrege. På den måde hjælper jeg ikke PET med det her. For øjeblikket foregår der en interaktion mellem sikkerhedstjenester og forskere. PET har konkrete mål. De vil gerne vide, hvad det er for nogle karakteristika, de skal søge efter for at forhindre terror. Forskere er meget mere ubrugelige og kommer ikke op med noget konstruktivt i den sammenhæng. FremtidenJens: Hvad ser du som fremtiden inden for radikaliseringsforskningen? Lene: Der er mange ting, man kunne arbejde videre med også i forhold til hele modkultursforskningen. Der er jo f.eks. nogle, der har kigget på Hizb-Ut-Tahrir som eksempel på en modkultur. Og noget af det, man kunne beskæftige sig med, er spørgsmålet om, hvorvidt folk selv har valgt at være modkulturelle, eller om det er noget, de bliver i kraft af samfundet. Jens: Ja, man skal passe på, at man ikke falder ned i en grøft. Du kender sikkert bogen med titlen Tilblivelsen af en Moonie - valg eller hjernevask. Her er det enten det ene eller det andet. Så kan Moon-bevægelsen jo kun svare, at det selvfølgelig ikke er hjernevask, og ergo er det frit valg. Men det er vigtigt, at man får blik for de sociale processer, der skaber og former religiøse miljøer og også blik for teologiernes medvirken – uden at dæmonisere. Lene: Og at man får undersøgt, i hvilket omfang folk vælger at være i opposition til samfundet, og i hvilket omfang de føler sig skubbet derhen – for du har selvfølgelig ret i, at det ikke er enten eller. Jens: Eller et tredje, at man bliver ”trukket derhen”. Religiøst gruppepres så jeg utrolig ofte på Dialogcentret, og det vil jeg tro, at man også gør blandt unge aktive muslimer. Man går måske og siger til hinanden, at det er vigtigt at bede, holde ramadanen osv. Og på den måde trækker man hinanden i retning af en bestemt identitet. Lene: Men fremtiden for radikaliseringsdebatten kommer til at afhænge af, om vi kommer til at se flere terrorsager eller ej, og det vil jeg ikke spå om. Hvis der kommer et terrorangreb, så bliver der meget stort pres på PET og forsvaret. Jens: Nogle ser en parallel mellem den vækkelse, der var i Danmark med grundtvigianisme og Indre Mission i 1800-tallet, og den igangværende vækkelse blandt muslimer. Kan man sige, at de her vækkelser hænger sammen med, at man bliver moderne? Lene: Det gad jeg virkelig også godt kigge noget mere på. Også bare generelt på vækkelser og vækkelsers sociologi. Hvad er forskellene og lighederne mellem en vækkelse inden for islam og inden for kristendom? Hvad er forholdet mellem noget, der skete i 1800-tallet, og noget, der sker i dag? Jens: Kan vækkelsen inden for islam nu faktisk være første skridt i sekulariseringen af islam? Lene: Det er der nogle, der mener: ”Vi er kommet igennem oplysningstiden. Nu er vi så nået til 1800-tallet”. Det med vækkelse er enormt spændende. Der er nogle forskere, der siger, at radikalisering ikke er andet end vækkelse. ------------------------------------------------------------------------------------ Lene Kühle er lektor i religionssociologi ved Afdeling for Religionsvidenskab ved Århus universitet. Hun er desuden tilknyttet Center for Samtidsreligion. I 2006 udgav hun bogen Moskeer i Danmark, som er hendes hidtil mest kendte publikation. -----------------------------------------------
CIR – Center for forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser.
CIR blev oprettet fordi regeringen i 2007 gav en finanslovbevilling på 10 millioner kr. til oprettelsen af et sådant center. Bestyrelsen er udpeget af forsvarsministeren. I starten var det ikke sikkert, om CIR skulle høre under universitetet eller forsvarsakademiet, men centerleder, professor, dr.scient.pol. Mehdi Mozaffari, sikrede, at centret blev oprettet som et uafhængigt forskningscenter tilknyttet universitetet.
----------------------------------------------
Lene Kühles og Lasse Lindekildes rapport
I perioden 1/9 08 – 1/9 09 blev Lene Kühle frikøbt fra andet arbejde af CIR til at forske i radikalisering blandt unge muslimer i Århus sammen med Lasse Lindekilde, der er ansat af CIR. Resultatet af denne forskning udkom i januar 2010 i rapporten Radicalization Among Young Muslims in Aarhus. Rapporten kan gratis downloades fra CIRs hjemmeside:
http://www.ps.au.dk/forskning/instituttets-forskningscentre/cir/
--------------------------------------------- Politiets Efterretningstjenestes (PETs) definition af radikalisering
Radikalisering kan beskrives som en proces, hvori en person i stigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler, herunder terror, i et forsøg på at opnå et bestemt politisk/ideologisk mål.
Kilde: PETs Center for Terroranalyse --------------------------------------------
Regeringens definition på radikalisering og ekstremisme
Radikalisering er den proces, hvorved en person gradvis accepterer ekstremismens idéer og metoder og eventuelt tilslutter sig dens organiserede grupper.
Ekstremisme defineres som:
Præget af totalitære og antidemokratiske ideologier, intolerance over for andres synspunkter, fjendebilleder og opdeling i ”dem og os”. Ekstremistiske idéer kan komme til udtryk på forskellig vis og kan i deres yderste konsekvens medføre, at personer eller grupper anvender voldelige eller udemokratiske metoder for at opnå et bestemt politisk formål, søger at undergrave den demokratiske samfundsorden eller udøver trusler, vold eller nedværdigende chikane mod grupper af mennesker på grund af for eksempel deres hudfarve, seksualitet eller tro.
Kilde: Handlingsplanen ”En tryg og fælles fremtid”, som denne definition er gengivet fra, findes på hjemmesiden www.nyidanmark.dk
|
